Indlæg af rbc

Nyhed

Velkommen til et nyt år med nye muligheder! Har du husket at lade vanerne blive derhjemme, eller tænker du at alt skal være som sidste år? Taster fingrene stadig 2017, eller har du vredet hjernen ud af de vante tankemønstre…? Vi vil bruge det nye år til at stille spørgsmål, gå en anden vej end vi plejer, prøve at fejle – og lære af det, gøre noget vi ikke (tror vi) kan, få flere idéer end vi skal bruge og alt det andet, man kan gøre for at øve sin innovationsmuskel! Har du lyst til at være med?! Hvis du er lige så nysgerrig som os, så bliv inspireret af vores opdagelsesrejse fra 2017  ind i offentlig-privat innovation her. Vi glæder os til alt det nye i 2018!

 

Projekt

Vi glæder os til et spændende innovationsforløb i denne uge om velfærdsteknologi med SOSU-hjælpere, teamledere, hjælpemiddeleksperter og innovationsaktører i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning. Kommunen planlægger at bygge “læringsrum” for borgere og medarbejdere, der har brug for at afprøve velfærdsteknologi, der kan gøre hverdagen bedre for de ældre. Vi glæder os til at hjælpe med at arbejde sammen med medarbejderne om udvikling af smidige arbejdsgange på tværs af fagligheder med læringsrummet som centrum. Se mere her.

Projekt

Kan man måle værdien af innovation? Det spørgsmål tog vi op på en heldagsworkshop med forskningsprojektet NAIAD for nyligt. En række byer og forskningsenheder på tværs af europa arbejder sammen om udvikling af et helt nyt værktøj til måling af effekterne af klimatilpasningsløsninger. Københavns Kommune er teststed for projektets måling og dokumentation af klimaløsningers effekt på klima, økonomi, borgerens dagligdag, etc. INNOBA er sparringspartner på projektet, og vi havde fornøjelsen af at facilitere en dag med spændende inputs fra regioner, kommuner, miljøeksperter fra ind- og udland, private virksomheder og andre fremtidige “brugere” af et værktøj til effektmåling. Se mere om projektet her og her.

Nyt projekt

Nordmænd vil lære af de danske erfaringer. Vi glæder os til sammen med advokater fra Lundgrens at byde udbudsfolk, jurister, projektledere og innovationsfolk velkommen fra Stavanger Kommune. Teamet har bedt om hjælp og sparring til, hvordan man kan stille krav til projekter, der fremmer – og ikke hæmmer – innovation. Det er dejligt, når den offentlige sektor tager fat i egne barrierer og skaber rum for innovation!

 

 

Nyhed

Hvad er de største barrierer for innovativt indkøb på miljøområdet?! Spændende årsmøde i dag i Forum for Bæredygtige indkøb og Partnerskab for offentlige grønne indkøb. Vi var heldige at facilitere sporet om innovative indkøb sammen med Frederiksberg Kommune. Bud på barriere for innovativt indkøb omfattede: hvordan sikrer vi den ledelsesmæssige og politiske forankring? Hvordan får vi de små virksomheder på banen? Hvordan kan kommuner gå sammen om innovative i indkøb? Hvad gør man, hvis innovationen ikke lever op til forventningerne?
Hvad synes du? Hvordan fremmer vi samudvikling på tværs af sektorer og får flere gode grønne løsninger?!

Nyhed

Flot omtale i www.denOffentlige.dk af Frederiksberg Kommunes innovative regnvandsprojekt, som afprøver innovationspartnerskaber som udbudsform! Vi er stolte i INNOBA af at være rådgiver og fødselshjælper på projektet og glæder os til næste skridt, hvor virksomheder og kommune skal afprøve og videreudvikle helt nye løsninger til håndtering af skybrud ved punktvise regnvandsløsninger ifm. veje og bytræer. Se artiklen her.

 

Nyt projekt

Som iværksætter har man ofte en anden arbejdsgang, forretningsmæssige overvejelser og udfordringer end man har i det offentlige. Derfor er det ikke altid lige til for de to forskellige sektorer at samarbejde, selvom samarbejdet er essentielt i visse faser i udviklings- og innovationprojekter! INNOBA har stor erfaring med at facilitere samarbejder mellem offentlige og private i innovations- og udviklingsprojekter. Senest har vi hjulpet en iværksættervirksomhed, som har udviklet en helt ny løsning til akuthåndtering af patienter med kunstig intelligens. Se mere her.

 

Nyhed

Design to innovate, en medlemsbaseret designklynge, har inviteret vores direktør Rikke Bastholm til at gæsteblogge om Design Thinking, CO-Creation og andre værdiskabende metoder til innovation. Første blogindlæg er nu oppe, og her sætter Rikke spot på virksomheders behov for at skabe nye og tættere relationer til deres nuværende og potentielle kunder, som blandt andet efterspørger nemme brugerflader, skræddersyede løsninger og inddragelse i produkt- og serviceudviklingen. Følg bloggen hos D2I her.

 

Nyhed

Kan man udvikle nye innovative løsninger til bolig- og byområder ved at arbejde sammen på tværs af den offentlig og private sektor? Måske med virtual Reality?! Vi havde i går en spændende dag i Rambøll Solution Lab med dygtige og inspirerende folk fra virksomheder og offentlige aktører i Roskilde. En fornøjelse at bidrage med oplæg, metoder og erfaringer til videndelingen i COROs bæredygtighedsklynge. Se mere om projektet her.

Nyhed

I Norge afprøver man lige nu for første gang Innovationspartnerskaber i stor skala, og INNOBA har været rådgiver på de tidlige faser i projektet og har inspireret den norske stat med vores gennemtestede model for Innovationspartnerskaber. Se her på det norske DIFIs hjemmeside, hvordan man i Norge vil bruge procesmodellen for innovationspartnerskab. Den første kommune, der pt afprøver modellen er Stavanger Kommune, der sammen med private virksomheder udvikler innovative løsninger til aktiv egenmestring af ældre. Se mere om deres projekt, som vi også har haft fornøjelsen af at meddesigne her.