Indlæg af rbc

Nyhed

Kan man udvikle nye innovative løsninger til bolig- og byområder ved at arbejde sammen på tværs af den offentlig og private sektor? Måske med virtual Reality?! Vi havde i går en spændende dag i Rambøll Solution Lab med dygtige og inspirerende folk fra virksomheder og offentlige aktører i Roskilde. En fornøjelse at bidrage med oplæg, metoder og erfaringer til videndelingen i COROs bæredygtighedsklynge. Se mere om projektet her.

Nyhed

I Norge afprøver man lige nu for første gang Innovationspartnerskaber i stor skala, og INNOBA har været rådgiver på de tidlige faser i projektet og har inspireret den norske stat med vores gennemtestede model for Innovationspartnerskaber. Se her på det norske DIFIs hjemmeside, hvordan man i Norge vil bruge procesmodellen for innovationspartnerskab. Den første kommune, der pt afprøver modellen er Stavanger Kommune, der sammen med private virksomheder udvikler innovative løsninger til aktiv egenmestring af ældre. Se mere om deres projekt, som vi også har haft fornøjelsen af at meddesigne her.

Nyt projekt

Vi havde i går en spændende dag med danske og svenske kommuner til OPI Masterclass! Over en dag gennemgik vi opmærksomhedspunkter og relevante værktøjer, når man skal gennemføre innovationsprojekter på det grønne område. Det var mange gode spørgsmål om, hvordan man får etableret et offentlig-privat samarbejde om udvikling af grønne løsninger, og hvad der skal til for at løfte innovationshøjden. Dagen var arrangeret sammen med netværket Gate21, der samler kommuner og aktører i det grønne udviklingsprojekt CleanTech TIPP. Se mere her og her.

Nyt projekt

Carlsberg Byen har i september været medvært til en konference, hvor forskere, planlæggere og udviklere fra hele verden diskuterede og delte erfaringer med nytænkende tilgange til fremtidens byer.

Hvor er det spændende at se den nye Carlsberg By blive en realitet og samtidig være ét af flere forgangsbilleder for fremtidens måder at bygge hjem og fællesskaber på. I INNOBA er vi stolte over at have hjulpet projektsamarbejdet godt i gang! Se mere om vores lille bidrag til Carlsberg Byen her.

Nyt projekt

Hvordan får man en innovativ byggesektor? Det spørgsmål hjælper vi i INNOBA Innovationsnetværket Femern Bælt med at besvare i den kommende tid. En række bygherrer fra bl.a. Femern byggeriet, Sund & Bælt, BaneDanmark, Metroselskabet m.fl. udpeger innovationsområder med et stort potentiale. Derefter vil tilmeldte virksomheder modtage kompetenceudvikling og arbejde med at komme i spil som leverandører på de udpegede områder. Er du leverandør til bygge- og anlægsprojekter, så kom og vær med! Medfinansiering fra Region Sjælland har gjort det muligt at tilbyde deltagelse gratis. Se mere her.

Nyt om os

Efter mange forespørgsler fra vores kunder bliver en række af vores innovationsværktøjer nu tilgængelige på vores hjemmeside. Vi har udvalgt nogle af de mest intuitive værktøjer, der kan bruges af alle – også personer, der ikke normalt arbejder med innovation. Vi har droppet teorierne og de mange festtaler og i stedet gået direkte til sagen: Hvordan gør man i praksis her og nu?! Find værktøjerne her og følg med på LinkedIn eller på vores hjemmeside, når vi løbende ligger nye værktøjer op.

Nyhed

Vi er klar med vores nye OPI model, der giver et overblik over mulighederne i offentlig-privat samarbejde om innovation. Hvis du overvejer at gå i gang med et udviklingssamarbejde mellem offentlige og private aktører, så se med her.  Vi og vores kunder har længe manglet et samlet overblik over de mange forskellige typer af samarbejdsmodeller i OPI projekter. Nu er det første skridt taget! Modellen guider dig gennem 4 OPI typer fra det uforpligtende udviklingsfællesskab til det tætte og forpligtende samarbejde. Vælg den rette vej, så du ikke spænder ben for den kommercielt bæredygtige og værdigivende løsning!

Nyt projekt

Hvordan sikrer vi, at Danmark bliver førende indenfor Smart City løsninger i fremtiden? Det skal et nyt ambitiøst projekt sætte fokus på. Erhvervsstyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner er gået sammen om at sikre skalering af Smart City løsninger i fremtiden. Vi glæder os til at hjælpe med et innovationsforløb, som skal sikre de rette idéer, når partnerkredsen mødes med et nyt advisory board med eksperter og innovationsfolk. Se mere om projektet her.

Nyhed

Det er nu muligt at få et overblik over alle de spændende velfærdsteknologiske projekter, der er i gang i Danmark. Slut med at starte forfra, slut med at lave de samme projekter uden at koordinere, slut med ikke at videndele! Det kunne være interessant, hvis værktøjet kunne sikre mere effektiv innovation i de danske kommuner og regioner. Vi hepper på kortet! Tjek det ud her.

Nyt om os

Vi har fået ny hjemmeside på LinkedIn. Vi glæder os til at dele alle vores erfaringer og alt det, vi er nysgerrige på i vores nye blog. Følg os og få løbende inspiration, information om spændende innovationsprojekter, links til metoder og værktøjer – og meget mere! Klik her.