Indlæg af rbc

Nyt projekt

Store byggeprojekter betyder ofte nye muligheder for nytænkning og innovation. Hvis man skal pleje og bevare innovationshøjden igennem hele projektet er det dog afgørende, at der sker løbende forventningsafstemning og gensidig inddragelse på tværs af faglige skel. Vi havde en spændende dag sammen med ingeniører og arkitekter på et af de kommende varetegn for det centrale København, hvor der blev diskuteret fælles mål, projektledelse i hverdagen og rammer for kreativitet. INNOBA var hyret til at planlægge og gennemføre projekt-kickoff, så alle følte sig hørt, succeskriterier afstemt og innovationshøjden blev sikret.

Nyt projekt

Services opstår i mødet mellem mennesker. Hvis man vil forbedre sine serviceydelser må man derfor starte der. Et væsentligt element er kommunikation og den løbende dialog. Vi har over de seneste måneder været involveret i et spændende projekt om nytænkning og forbedring af elektroniske breve for en større dansk virksomhed. Ved at afdække brugerrejsen og inddrage forskellige typer af brugere i CO-Creation processer, har vi sammen med virksomheden kunder givet et nyt bud på en langt bedre service og kommunikation. Se mere om projektet her.

Nyhed

Hvad gør man, når man gerne vil købe en løsning, men den ikke kan fås på markedet?! Gå ikke klip af et spændende formiddagsarrangement d. 25.10.16 om innovativt indkøb. Her kan kommuner og andre interesserede høre om, hvad man kan få ud af at indkøbe på nye måder, der skaber rum for innovation. Frederiksberg Kommune deler erfaringer, Getinge Group fortæller om innovativt indkøb set med leverandørøjne, og Lundgreens fjerner de juridiske barrierer med nye løsningsmodeller. INNOBA står for indføringen i, hvordan man gør i praksis, undgår faldgruber og sikrer værdi og innovationshøjde i et indkøbsforløb. Se mere her!

Nyt projekt

Hvordan kan en kommune hjælpe borgere på nye måder til at tage rette medicin på rette tidspunkt? Kan man tænke medicindispensering sammen med løbende registrering og styring af borgerens medicin? Esbjerg Kommune går i gang med et nyt spændende projekt om udvikling og implementering af elektronisk medicindispensering. Vi glæder os til at hjælpe med opstart på projektet!

 

Nyhed

Hvad sker der når fremtidens teknik installeres i fortidens bygninger og driftes af nutidens driftsfolk? Kom forbi Den Gamle By i Aarhus d. 29/9/16 og deltag i Energiforums netværkskonference om fremtidens teknologier, big data og kommende forandringer i byggeri. INNOBA deltager med et oplæg om innovative samarbejder, og hvordan man systematisk arbejder med nytænkning og brugerinvolvering. Se mere om konferencen her.

Nyt om os

Vi byder velkommen til Maj Gunvig, som er Bachelor fra DTU i design og innovation. Hun skal hjælpe os som super effektiv projektassistent på alle de spændende innovationsprojekter. Maj har erfaring med produktdesign, brugercentreret innovation, konceptudvikling, mock-ups og brugerinddragelse. Hun er specialiseret i anvendelse af designmetoder og teknisk indsigt til nytænkning af løsninger med udgangspunkt i brugerbehov. Vi glæder os til at have Maj som del af teamet!

 

 

 

 

Nyt projekt

Vi er glade for at kunne fortælle, at vi har fået et nyt projekt ind ad døren om udvikling af apps og mobile digitale løsninger til socialt udsatte i Københavns Kommune. Vi skal hjælpe Kommunen med markedsdialog, idé-udvikling og nye forretningsmodeller som forberedelse til et stort udbud om udvikling af apps på socialområdet. Se mere om projektet her.

Nyhed

Engang var “innovation” et ord, man kun sjældent brugte. I 2016 er der næppe nogen i danske virksomheder og organisationer, som ikke jævnligt hører om innovation, laver “innovative produkter” eller markedsfører sig som “innovationsorienterede”. Hvert år kommer nye innovationsbegreber som brugerdreven innovation, OPI, Value Proposition Design, Design Thinking, big data, disruption, etc, etc. Det er svært at skille skidt fra kanel – og hvad ER egentlig innovation, sådan på jævnt dansk? Vi har spurgt et par tilfældige danskere på gaden. Se video her. Kontakt os hvis du vil høre mere om innovation i praksis, når det giver mening og værdi – og ikke bare er et pop-ord!

Nyhed

Vi har i samarbejde med Søren Bolvig Poulsen, Associated Professor i Design Thinking på Aalborg Universitet udviklet et nyt spil til forretningsudvikling og strategiske partnerskaber. Mange virksomheder, der arbejder med udvikling og innovation, står overfor komplekse projekter og kunder med behov for tværfaglige løsninger. Der kan derfor være et stort kommercielt potentiale i at gå sammen i partnerskaber med andre virksomheder, der kan supplere ens eget produkt, ydelse, faglighed. Men hvordan får man samarbejdet til at fungere i praksis, og hvordan sikrer man den unikke Value Proposition, som kan flytte kundens forretning? Spillet giver svaret!

 

Nyhed

Er du studerende og interesseret i innovation, brugerinddragelse og udvikling af nye produkter eller services? Har du erfaring med brugercentreret innovation, servicedesign, CO-Creation eller lign.? Så er du måske den rette til et praktikophold hos INNOBA. Du får mulighed for at arbejde med innovation i praksis og deltage i innovationsforløb ved fx brugerresearch, innovationsworkshops, idé-udvikling, brugertests, rapid prototyping, afrapportering, mv. Der vil være stor mulighed for at præge hverdagen i et iværksættermiljø, hvor der er højt til loftet og plads til vilde idéer. Se mere om praktikpladsen her.