Nyt projekt

D. 1. september 2020 afholdt vi kursus i brugerinddragelse og innovation for projektledere i Frederiksberg Kommune. Der var spændende diskussioner om forudsætninger og potentialet ved at inddrage borgere i udviklingsprojekter og arbejde på tværs af fagligheder og siloer. Se mere om kurset og de gode pointer fra deltagerne her.

Nyt projekt

Et spændende nyt byggeri er på vej af helt ny skole og svømmehal i Arenakvarteret i Ørestaden, København. Byggeriet skal fungere som samlingspunkt og kerne i lokalområdet. Byggeri København og BAM Danmark er bygherre og totalentreprenør på byggeriet. Vi har haft en spændende dag med byggeriets parter i kick-off på næste fase i byggeriet. Se mere om projektet og INNOBAs bidrag her.

Nyt projekt

Hvordan skal et digitalt København se ud i fremtiden? Hvordan kan Københavns Kommune bedst bidrage til at modne den offentlige sektor til den nye digitale virkelighed og samtidig styrke kommunens virksomheder? Hvilke betydning har Corona-krisen haft? Er der særlige fokusområder, hvor en digital indsats fra Københavns Kommunes har stort vækstpotentiale? Det er nogle af de spørgsmål, der i den kommende tid skal tages op i en central arbejdsgruppe om digitalisering i landets hovedstad. Direktør Rikke Bastholm fra INNOBA deltager som udpeget ekstern ekspert. Vi er stolte over at bidrage og glæder os til at byde ind med råd, idéer og inspiration! Se mere om projektet her.

Nyt projekt

Vi hjælper med indretning af fremtidens bevaringsværksted på Det Kongelige Bibliotek. Hvordan sikrer man, at Danmarks vigtigste skriftlige kulturskatte bevares til fremtidens generationer? Det er den opgave, førende eksperter hver dag løser på et højt specialiseret værksted.  INNOBA er ansvarlig for brugerinddragelse og facilitering af beslutningsprocesser, når der nu bygges nye rammer for bevaring. Senest har vi fundet nye veje til digital samudvikling, der har vist sig fuldt funktionsdygtige i en Corona-tid. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med H+ARKITEKTER og NIRAS, der er udpeget som bygherrerådgivere og byggeansvarlige. Se mere om projektet her.

Nyt projekt

Husker du kompetenceudvikling under Corona-karantæne? Vi må ikke glemme det lange lys, selvom de akutte opgaver fylder. Indkøb er mere end nogen sinde aktuelt som motor for nytænkning og kreative løsninger. Når der skal sikres værnemidler i sundhedssektoren, når der skal findes indretningsløsninger til trængte skoler og daginstitutioner, etc. Vi skal huske at samle op og lære, hvordan vi også i fremtiden kan styrke indkøbs rolle i fremtidens velfærdsløsninger. Vi er derfor super glade for i samarbejde med KL at kunne lancere et nyt kursus i innovativt indkøb for indkøbere, udviklingsmedarbejdere og ledere i den kommunale sektor. Tilmeld dig nu for kursus efter sommerferien. Se mere her og her!

 

 

 

Ny ydelse

Overvejer du at aflyse afdelingsmødet, brainstorm med projektgruppen, de planlagte workshops eller andre fælles møder pga Corona? Så se om du ikke i stedet kan bruge INNOBAs nye ydelse: digital facilitering. Se mere her!

Nyt projekt

INNOBA er blevet inviteret til at deltage med oplæg på FNs policy konference i Geneve om bæredygtig udvikling via offentlig-privat samarbejde. Ca 200 førende eksperter, beslutningstagere og policy-aktører fra hele verden forventes at deltage. Vi glæder os til at dele erfaringer og diskutere, hvordan man kan fremme innovativt indkøb og offentlig-privat innovation som en vej til samfundsforandring!

Nyt projekt

Vi har været på spændende kick-off på et nyt stort byggeprojekt i Danmark, som kommer til at sætte nye standarder for innovativt og klimavenligt byggeri. Projektteamet er sammensat af arkitekter og ingeniører fra Arkitema og Cowi, som kommer til at arbejde tæt sammen omkring en ny tværfaglig tilgang: integreret design. Der bliver fokus på iterative udviklingsprocesser, styrede eksperimenter og tæt samudvikling i de tidlige faser af byggeriet. Vi glæder os til at følge projektet og er glade for at have været med til at skabe en god start! Se mere om projektet her.

Nyt projekt

Hvad gør man, når man ikke kan købe det produkt, man har brug for? Kan man få designet sin egen løsning, som passer bedre til brugernes behov? Kan det gøres på en let og hurtig måde, som ikke bliver til et kæmpe uoverskueligt projekt? Hvordan sikrer vi, at en ny løsning ikke kun bliver til en spændende prototype men også kommer i produktion? Hvem kan vi samarbejde med? Vi hjælper Region Hovedstaden med at få udviklet en ny løsning til medicinhåndtering og hospitalslogistik. Se mere om projektet her.

Nyt projekt

Hvordan sætter vi innovation i byggeriet på dagsordenen? Hvad er den bedste vej frem mod at sikre Danmarks styrkepositition inden for bygge- og anlæg? Det var nogle af de centrale spørgsmål på den nylige strategidag for hovedaktører, der arbejder for forskning, udvikling og nytænkning af branchen. Innoba havde fornøjelsen af at facilitere dagen med øvelser, diskussioner og planer for fremtidens byggeri. InnoByg har i mange år arbejdet for at skabe det nødvendige netværk mellem førende aktører fra forskning, undervisning, industri, erhvervsfremmeaktører og de enkelte bygge- og anlægsvirksomheder. Vi glæder os til at følge den videre udvikling!