Nyt projekt

Der er stor nysgerrighed om INNOBAs procesmodel for innovationspartnerskaber. Flere og flere kommuner får mod på at arbejde mere systematisk med offentlig-privat innovation, men spørgsmålet er hvordan. I Silkeborg går man foran og har skabt foreningen Innovation Silkeborg. Samarbejde på tværs af kommune, virksomheder og borgere skal styrkes, så der kan skabes vækst og fremgang gennem innovative løsninger. Vi får nu lejlighed til at dele vores erfaringer og modeller med Innovation Silkeborg på et intensivt halvdagskursus og give vores bidrag til foreningens succes! Se mere om kursusforløb i OPI her.

Nyt projekt

Hvordan arbejder man systematisk med udvikling af nytænkende initiativer i en kommune? Vi assisterer Frederiksberg Kommune med opstart af ledernetværk, der på tværs af organisationen skal arbejde med strategisk udvalgte velfærdsudfordringer. Hvert netværk bliver klædt på til systematisk at arbejde med åbne innovationsprocesser med inddragelse af borgere, virksomheder og medarbejdere. Vi har bl.a. udviklet et helt nyt Innovations- og netværksKIT, som vi glæder os til at sætte i spil. Det bliver spændende at følge, hvad en systematisk tværgående udviklingsindsats på ledelsesniveau kan bidrage med.

Nyt projekt

Gate 21 er et partnerinitiativ mellem kommuner, virksomheder og videninstitutioner, der arbejder for grøn omstilling. Det gøres bl.a. ved offentlig-privat innovationssamarbejde. INNOBA afholder derfor Masterclass sammen med Gate 21 for kommuner, der arbejder sammen med leverandører om udvikling af grønne innovationsløsninger. Vi glæder os til at hjælpe projekter og partnere på vej med innovationsværktøjer, den seneste OPI-viden og sparring!

Nyt projekt

Netværket Serviceplatform holder årsmøde om fremtidens services og udvikler ny strategi for fremme af serviceinnovation i Danmark. INNOBA er inviteret til at facilitere styregruppens arbejde med at skærpe og præcisere den nye strategi. Vi glæder os til at bidrage til de bedst mulige rammer for Danmark som fremtidens servicenation!

Nyt projekt

Hvordan kan man på tværs af regioner, kommuner, virksomheder og forskningsinstitutioner udvikle grønne løsninger, der sikrer fremtidens energi- og ressourcestyring? I projektet “Fremtidens intelligente energi- og ressourcesystem” arbejder organisationer på tværs af Danmark og Sverige sammen om at besvare netop det spørgsmål. Vi glæder os til at facilitere en heldagsworkshop på Bella Sky i København, hvor offentlige og private aktører sammen udvælger og kvalificerer test-cases. INNOBA rådgiver om offentlig-privat innovation, idé-udvikling og projektdesign.Læs mere om projektet her og her.

Nyt projekt

Vi er super glade for at kunne fortælle, at vi er blevet udvalgt til at hjælpe Innovasjon Norge med afprøvning af innovationspartnerskaber i norske kommuner. Innovationspartnerskaber er en ny udbudsform, der giver muligheder for udvikling og indkøb af innovative løsninger til den offentlige sektor på nye måder. Norge bliver dermed (så vidt vides) det andet land i Europa, der tester mulighederne af. INNOBA har tidligere hjulpet Markedsmodningsfonden med at komme i gang med afprøvning af innovationspartnerskaber i Danmark. Vi satser på at holde innovationsfanen højt og bane vejen for nye gode projekter mellem offentlige organisationer og fremsynede private leverandører!

Nyt projekt

Vi havde en spændende kursusdag i denne uge med Copenhagen Solution Lab, jurister og indkøbsfolk fra Københavns Kommune. Sammen med Advokatfirmaet Lundgrens havde vi sammensat en tæt pakket dag med gennemgang af regler, processer og muligheder i offentlig-private innovationssamarbejder. Det gav masser af spændende diskussioner om de store potentialer, der ligger i at inddrage private leverandører i at finde fremtidens klimaløsninger. Se mere om Copenhagen Solution Lab og deres spændende klimaprojekter i København her, og få mere inputs om INNOBAs OPI kursusdage her.

Nyt projekt

Vi er i gang med et nyt og spændende projekt om etablering af et velfærdsteknologisk akademi i Københavns Kommune. Projektet handler om at klæde frontmedarbejderne i hjemmeplejen bedre på til at se mulighederne med, efterspørge og anvende nye hjælpemidler, arbejdsredskaber og andre former for velfærdsteknologi. Der skal udvikles et helt nyt koncept for, hvordan hjemmeplejen i København kan gå i front i implementeringen af ny løsninger, der giver mening for både den ældre og plejemedarbejderen. Se mere om projektet her.

Nyt projekt

Hvordan kan man succesfuldt lave udviklingssamarbejder mellem virksomheder og hospitaler? Vi forsøger at give svaret, når vi sætter Odense Universitetshospital og en række virksomheder stævne i en workshop om innovativ produktudvikling. I løbet af en række oplæg og brainstorms finder vi sammen nøglen til kommerciel succes og velfærdsværdi. Innovationsdagen er en del af projektet ePatient, der handler om udvikling af banebrydende nye løsninger til digital understøttelse af mødet mellem patient og behandler.

 

Nyt projekt

Vi glæder os til igen at bidrage til Serviceplatforms kursusforløb om bæredygtig business. Forløbet er rettet mod videnrådgivere, der vil hjælpe virksomheder og organisationer med grønne og innovative løsninger. INNOBA deler erfaringer med netværksbaserede forretningsmodeller og faciliterer planlægning af innovationsforløb. Se mere om kursus og modul om netværksbaseret samarbejde om innovation her.