Ny skole og svømmehal i København

Et spændende nyt byggeri er på vej af helt ny skole og svømmehal i Arenakvarteret i Ørestaden, København. Byggeriet skal fungere som samlingspunkt og kerne i lokalområdet. Der er store forventninger til multifunktionalitet, nye løsninger og et innovativt bud på fremtidens skole og idrætsfaciliteter. Byggeri København og BAM Danmark er hhv. bygherre og totalentreprenør på byggeriet.

INNOBAs rolle

INNOBA har haft til opgave at planlægge og facilitere en kick-off på næste fase i byggeriet. Formålet har været at samle alle væsentlige byggeaktører og planlægge det kommende samarbejde.

Byggeriprocesser er ofte flerårige samarbejder mellem mange forskellige parter, der hver især har forskelligt udgangspunkt og interesser. Det kræver en indsats at få samarbejdet til kontinuerligt at være effektivt, målrettet og fremadrettet. Som i alle større projekter giver det mening med jævne mellemrum at genbesøge de fælles værdier og afstemme forventninger, så det gode samarbejde hele tiden plejes og udvikles.

INNOBA havde fornøjelsen af at gennemføre fase-kick-off for det kommende skole og svømmehalsbyggeri. Over en halv dag diskuterede bygherre, totalentreprenør, underrådgivere og byggeaktører status på det nuværende gode samarbejde, eventuelle justeringer fremadrettet og fælles konkrete spilleregler for de kommende faser i byggeriet.

INNOBA udviklede på baggrund af workshoppen 3 værktøjer, der kan understøtte det videre projekt og sikre fortsat mest mulig effektivitet og tempo i byggeriet:

  • Partnernes fælles bud på vision og mål for næste byggefaser
  • Konkrete gensidige forventninger til roller og ansvar
  • Fælles spilleregler for beslutningstagning, møder, konflikthåndtering, mv.

Godt samarbejde, godt projekt!