Om metoder til digital antropologi

Som internettet, digitale teknologier og sociale medier fylder mere og mere i vores hverdags- og arbejdsliv har de antropologiske undersøgelsesmetoder udviklet sig, for at kunne følge med. At få noget meningsfuldt ud af digitale metoder behøver dog ikke at indebære en særligt ansat programmør eller et højt teknisk niveau. Ofte kan man, gennem kreativ brug af almindelige hverdagsteknologier, skabe indsigter på en mindre ressourcekrævende måde og samtidig komme tættere på de mennesker man undersøger.

Der findes mange digitale antropologiske metoder, der har været brugt i lang tid og har mange erfaringer bag sig. Det har primært været praksis at tage en eksisterende metode og ”oversætte den” til det digitale medie.

Dette indebærer bl.a.

  • Kvalitative interviews foretaget over Zoom, Skype eller telefonen
  • Digital observation, gennem videoopkald, skærmdeling eller digitalt samvær (være aktiv på et forum, deltage i online multiplayer-spil, mv.)
  • Internetsurveys

Samtidig har den teknologiske udvikling og innovation skabt nogle nye muligheder og metoder, der langsomt udbreder sig i takt med at teknologierne bliver tilgængelige. Dette indebærer bl.a.

  • Data mining, såsom webcrawling og -scraping
    • Metoden anvendes bl.a. til at indsamle data fra hjemmesider og vise sammenhængen mellem forskellige sider.
  • GPS- og sensordata-analyse, til fx at kortlægge brugerrejser
    • Gennem mobiltelefoner og sensorer kan man spore menneskers bevægelse – og dermed eksempelvis forstå hvordan byrummet anvendes, se sociale netværk til fester mv.
  • Digitale fotodagbøger
    • Gennem sms-notifikationer beder man personer om at dokumentere deres hverdag, hvilket man senere kan bruge som udgangspunkt for samtale i interviews.
  • Automatiseret tekst-analyse
    • Analysemetoden anvender statistik og komplekse sprog-algoritmer til at forstå sprogbrug i store datasæt. Man kan fx se på udviklingen i sprogbrug i en organisations interne e-mails gennem tid, for at forstå hvordan den har ændret sig.
  • Netværks-analyse
    • Metoden bruges fx til at kortlægge komplekse sociale relationer på stor skala. Kan bruges til at forstå menneskelige forhold, men også fx organisationers samarbejdspartnere.
  • Maskinlæring og algoritme-baserede analyseværktøjer
    • Overordnet bruges værktøjerne til at automatisere manuelt analysearbejde, og er derfor særligt anvendelig når man arbejder med store datasæt.
  • Online adfærdsanalyse
    • Metoden er et paraplybegreb, der rummer mange forskellige tilgange, såsom analyse af digitale traces fra cookies, opslag på sociale medier mv

Vil du vide mere?

Stadig flere arbejder med digital antropologi, og tilgangen har fået fornyet aktualitet med det seneste års Corona-restriktioner. Hvis du vil vide mere eller få inspiration, så se use-cases og mere om metoder her:

https://dl.acm.org/doi/10.1145/2930971.2930991 – TANTlab – Teknoantropologisk Laboratorie fra Aalborg Universitet har brugt data fra Instagram til at undersøge overvægt i UK.

https://www.tantlab.aau.dk/Projects/Save+Our+Air/ – Projekt Save Our Air fra TANTlab på AAU, der bl.a. anvender mobildata, sensordata og netværksanalyse til at forstå luftforurening på et lokalt og organisatorisk niveau.

https://politicalscience.ku.dk/research/projects/disinfo/ – Projekt Digital Disinformation fra SODAS på KU der kombinerer kvalitative, manuelle analyser med automatiseret tekstanalyse og social netværksanalyse til at forstå misinformation.

https://www.sociology.ku.dk/research-projects/research_projects/current-projects/solidarity-and-volunteering-in-the-corona-crisis/ – Projekt om solidaritet og frivillighed i coronakrisen fra Sociologisk Institut på KU, der kortlægger hjælpegrupper på Facebook, kombineret med online etnografi og digitale kvalitative interviews til at forstå hvem der gav og hvem der modtog hjælp under den første Covid-19 lockdown.

 Tilbage til oversigt