INNOBAs kurser i offentlig-privat innovation

INNOBA afholder jævntligt kurser i OPI og innovativt indkøb for innovationsenheder, udviklingsafdelinger og indkøbsfolk i offentlige organisationer. Kurserne kan være mere generelle eller skræddersyede til den enkelte afdeling og deres behov for kompetenceudvikling.

Vi starter med at afdække, hvilke udfordringer afdelingen typisk løber ind i inden for offentlig-privat innovation og/eller innovativt indkøb. Vi spørger også til muligheden for at tage andre kolleger og afdelinger med på kurset. Innovationsprojekter går typisk på tværs af organisationer, og der kan være behov for et fælles sprog og forståelsesgrundlag.

Er det relevant, inddrager vi ekstern advokat for at gå i dybden med juridiske forhold og konkrete juridiske problemstillinger. Ellers fokuserer vi på at give et overblik over metoder og klæde kursusdeltagerne på bredt set til at arbejde med feltet.

Typiske emner i et kursusprogram:

  • Introduktion til de 4 tilgange til offentlige-privat innovation
  • Metoder til valg af rette OPI tilgang
  • Projektprocesser, værktøjer, faldgruber og håndtering af hver fase i OPI projektet
  • Introduktion til metodekatalog for klassiske projektfaser som markedsdialog, behovsafklaring, samudvikling, brugerinddragelse og implementering
  • Introduktion til innovativt indkøb som implementeringsværktøj
  • Tilgang til valg af udbudsmetode og metoder til håndtering af udbudsproces
  • Håndtering af klassiske faldgruber inden for inhabilitet, rettigheder, statsstøtte, dokumentation, databehandleraftale, mv.

FIERS

I efteråret byder vil velkommen til FIERS til et minikursus med kompetenceudvikling både inden for proces- og juridisk håndtering af OPI projekter.  FIERS er en spændende innovationsenhed i Region Sjælland, der arbejder på at fremme innovationspartnerskaber mellem virksomheder og sundhedsvæsenet. Som erhvervsdrivende fond, arbejder teamet tæt sammen med klinikken og Regionen i Region Sjælland om at iværksætte konkrete OPI-projekter om sundhedsløsninger. Vi afholder kurset i samarbejde med Lundgrens Advokatpartnerselskab.