OPI – et samarbejde om innovation
Konferencen “Velfærdsudvikling gennem design” afholdes d.21 juni og er et samarbejde mellem Kolding Kommune, Interreg, WekselWirk, OPI Living Desing Lab og Design Week Kolding. På konferencen sættes der spot på designs værdiskabende rolle i offentlig-privat innovation. Værterne har bedt vores direktør, Rikke Bastholm, om at være keynotespeaker og facilitere en breakout session på dagen.
Som keynotespeaker fokuserer Rikke på fremtidens velfærdsløsninger udviklet gennem offentlig-privat innovationssamarbejde. OPI-landskabet kan være forvirrende, da det rummer mange muligheder og begreber, og derfor giver Rikke et overblik og fortæller hvorfor designeren skal blande sig i fremtidens velfærdsløsninger.
I en breaktout session fortæller Rikke med afsæt i mulighederne med den nye udbudslov, hvorfor de nye udbudsformer har åbnet døren for tættere samarbejde og giver en introduktion til de nye innovationspartnerskaber. INNOBA har været OPI-rådgiver på flere af de første innovationspartnerskaber på dansk og norsk grund, og Rikke deler erfaringer fra praksis på ét innovationspartnerskab i fuld gang som et dugfrisk eksempel på muligheder og udfordringer ved den nye udbudsform.