Samudvikling af jernbaneløsning

Der er et stort potentiale i at arbejde med mere partnerorienterede tilgange i store anlægsprojekter. Særligt når entreprenører, bygherrer og rådgivere arbejder sammen på nye måder med systematisk tidlig gensidig inddragelse, løsningsudvikling og forventningsafstemning.

INNOBAs værktøjer til samarbejde, facilitering og samudvikling prøves nu af på et nyt projekt, hvor der skal arbejdes med systematisk fælles projektudvikling og projektoptimering som en integreret del af det succesfulde byggesamarbejde.  Det bliver i det kommende baneprojekt om Overhalingsspor ved Kalvebod, hvor Sund & Bælt fremtidssikrer togtrafikken til Øresund, KBH Lufthavn og Femern. Se mere om projektet her.

INNOBAs opgave bliver:

  • Udvikling og design af en samarbejds- og projektudviklingsfase (SPU) til brug for fælles løsningsudvikling i delprojekt 1 af projektet.
  • Gennemførelse af markedsdialog for vurdering af markedets udgangspunkt og interesse i at indgå i et mere partnerorienteret samarbejde omkring anlægsprojektet.
  • Afklaring af obs-punkter ved de formelle rammer og juridiske løsningsmodeller for SPU i tæt samarbejde med projektledelse og juridisk afdeling i Sund & Bælt.
  • Sikring af intern forankring af SPU-tilgang ved inddragelse af projektteam, teknisk rådgiver, mv.
  • Udarbejdelse af støtteværktøjer til SPU, som sikrer dokumentation og styring samt fremdrift i udviklingsprocessen.
  • Facilitering og processtøtte til gennemførelse af SPU-fasen.
  • Løbende evaluering og opfølgning på det gode samarbejde i projektet.
  • Øvrig støtte og SPU-bistand undervejs i projektet fra indledende overvejelser og planer til gennemførelse frem mod projektudførelse.

Opgaven er en del af INNOBAs nye interim koncept. Se mere om konceptet her.