Masterclass for grønne kommuner

Gate 21 er et partnerinitiativ mellem kommuner, virksomheder og videninstitutioner, der arbejder for grøn omstilling. Det gøres bl.a. ved offentlig-privat innovationssamarbejde. INNOBA afholder derfor Masterclass sammen med Gate 21 for kommuner, der arbejder sammen med leverandører om udvikling af grønne innovationsløsninger.

INNOBA holder oplæg om de nyeste innovationsværktøjer til innovationspartnerskaber, vi gennemgår de klassiske faldgruber og løsningsmodeller, og vi introducerer metoder til projektfremdrift.

På dagen arbejder kommunerne sammen om videreudvikling af egne projekter og tager de introducerede værktøjer i brug.

Der bliver arbejdet med partnerhåndtering, markedsdialog, brugerinddragelse, projektdesign og innovativt indkøb. Desuden skabes en forståelse for forudsætninger og processer forbundet med åben innovation, offentlig-private innovationssamarbejde og Design Thinking.