INNOBA er en innovationsvirksomhed. Vi hjælper offentlige og private virksomheder med at planlægge, udvikle og gennemføre innovations- og udviklingsprojekter. Vi brænder for den gode løsning og er specialiserede i åben innovation og brugercentrerede innovationsprocesser, fra den første idéudvikling til implementering af nye eller forbedrede services, produkter eller processer.

Vi kombinerer tværfaglige tilgange og metoder, når vi hjælper vores kunder med projektledelse og projektudvikling af innovationsprojekter, inddragelse af brugere i innovation, facilitering af idé-udvikling, partnerskaber og konceptualisering.

Vi sætter vores strategiske kompetencer i spil, når vi arbejder med kompetenceudvikling og innovationsforløb hos vores kunder, når vi hjælper med salg/indkøb og implementering af innovative løsninger, og når vi gennemfører evalueringer og hjælper med at sætte den strategiske retning for en innovationsindsats.

INNOBA har et særligt fokus på innovation inden for sundhed, velfærd, klima og byggeri – samt på offentlig privat samarbejde omkring innovation.

Se mere om vores YDELSER og PROJEKTER her på siden – eller kontakt os for en uformel snak om innovation!

Nyheder og inspiration

Nyhed

Vi glæder os til at deltage aktivt i opstarten af anlægsprojektet "Udvidelse af Øresundsmotorvejen". A/S Øresund er bygherre, Munck Havne & Anlæg er valgt som entreprenør og Systra står for projektering og bygherrerådgivning. Første skridt bliver gennemførelse af en Samarbejds- og optimeringsfase over 3 måneder. INNOBA båstår med udvikling og facilitering af denne fase, hvor Rikke Bastholm vil fungere som procesleder igennem hele forløbet. Vi glæder os til det nye år med en super spændende opgave i samarbejde med et stærkt team! Se pressemeddelelse her og mere om projektet her og her.

Nyhed

Hvordan får vi emissionsfrie byggepladser? Super spændende lancering af erfaringer fra BY MONDAY i sidste uge: et tværgående samarbejde mellem NCC, GSV, Danfoss og WeBuildDenmark om løsninger nu og her på reduktion af CO2 fra byggepladser. I projektet arbejder hele værdikæden sammen om at afprøve, teste, dokumentere og implementere el-maskiner og andre tiltag i større bygge- og anlægsprojekter. INNOBA har været med til at starte projektet op. Se mere om erfaringerne her.

Nyhed

Der etableres nyt Overhalingsspor ved Kalvebod. Et baneprojekt til ca. 700 mio. kr., som skal fremtidssikre gods- og passagertogstrafikken ift. Øresund, Kbh Lufthavn og Femern forbindelsen. Sund & Bælt holder nu markedsdialog om projektet med mulighed for at høre om projektplaner og give inputs til, hvordan projektet tænkes rigtigt fra start. INNOBA faciliterer. Arbejder du med anlæg og/eller spor, så kom og vær med d. 24. februar i København! Se invitation til markedsdialog her.