Nyt om os

Nyt projekt

”Hvordan skaber vi den bedst mulige oplevelse for borgerne, når de møder ATP?”

INNOBA er blevet inviteret af ATP til at bidrage til udvikling kvalificering af ideer til hvordan borgerne kan opleve den bedste service, når de skal høre nyt om deres pension, ansøger om boligstøtte, stiller spørgsmål om familieydelser, mv. Vi designer i tæt samarbejde med kernemedarbejdere et CO-Creation forløb, hvor ledere og medarbejder inddrages i at udvikle og kvalificere konkrete idéer, der efterfølgende kan implementeres.

Nyt projekt

Vi havde i november en spændende dag med Socialforvaltningen (SOF) i Københavns Kommune. I samarbejde med Enheden for Velfærdsteknologi og advokatfirmaet Rønne & Lundgren gennemgik vi over en dag, hvilke udfordringer og potentialer i offentlig-private innovationssamarbejder (OPI), forvaltningen skal have fokus på – på tværs af organisationen. Vi diskuterede bl.a. væsentlige juridiske problemstillinger, overvejelser om innovationsledelse og brugerinvolvering, tilgange til samarbejde med virksomheder, mv

Nyt projekt

Vi er i gang med at foretage en ekstern evaluering af det spændende udviklingsprojekt Da Danmark blev til – fra vikingekonger til valdemarer (DDBT). Projektet er et 4-årigt kulturhistorisk oplevelsesprojekt (2011-2014) med fokus på vikingetid og middelalder, i regi af Kulturregion Midt- og Vestsjælland.
 Vi er super glade for at have fået opgaven med at udarbejde en lærende evaluering, som kan bruges til afrapportering på projektet og, fremadrettet, til den bedst mulige projektudvikling!

Ny inspiration

Hvordan udvikling man nye oplevelser, der tiltrækker de rigtige kunder? Vi har været i Jylland sammen med vores samarbejdspartner Manto for at hjælpe oplevelsesvirksomheder (museer, biografer, musikorkestre, kulturinstitutioner,…) med at nytænke deres serviceydelser. På en intensiv dag arbejdede de passionerede deltagere med 3 nye værktøjer, der kan udfordre vanetænkningen, inddrage brugernes perspektiv og på en effektiv måde lede til ny udvikling. Hver deltager gik derfra med konkrete nye, implementerbare idéer til oplevelser, services, produkter, koncepter, der kan tiltrække nye besøgende og styrke den overordnede forretning.

Nyt om os

Nyt om os

Nyt projekt

Kom og vær med, når Serviceplatform afholder ”Serviceinnovation-konferencen 2014” d. 27. august! Der vil være oplæg med konkrete erfaringer fra innovative virksomheder i dansk erhvervsliv, dialog med førende eksperter inden for innovative serviceløsninger og videndeling fra forskere, der finder nye veje til åben innovation.
Over 200 innovationsinteresserede har allerede meldt sig til. Rikke Bastholm fra INNOBA er dagens vært og vil lede deltagerne igennem en spændende dag med masser af brugbar viden og inspiration. Se program og tilmeld dig konferencen her.

Nyt projekt

Vi skal assistere Manto i et projekt om bedre turisme ved Gudenåen. Manto hjælper en række kommuner og andre aktører med at gennemføre et større innovations- og udviklingsprojekt, der skal sætte Gudenåen på landkortet som et natur- og oplevelsessted. Projektet omhandler tiltag inden for branding, videnspredning, service- og oplevelsesinnovation, kvalitets- og partnerskabsudvikling mv. INNOBA skal bidrage med inputs vedr. projektledelse og planlægningsværktøjer for innovationsprojekter.

Nyt om os