Nyt projekt

INNOBA er blevet bedt om at yde løbende assistance til Region Hovedstadens Center for Sundhedsinnovation. Det drejer sig om udvikling af innovationsprojekter, brugerinvolvering, brugerresearch, mv. Projekterne vil være fordelt på regionens hospitaler og også omhandle offentlig-privat samarbejde med virksomheder omkring udvikling af nye produkter og løsninger til sundhedssektoren.

Nyt projekt

INNOBA skal hjælpe Dansk IT (ITEK) med et 24 timers innovationsseminar for salgsdirektører og IT-chefer i de største danske industrivirksomheder. Seminaret skal give svaret på ikke mindre end, hvordan DK kan blive det bedste land i verden til udvikling af radikale nye produkter med IT!

Nyt projekt

Vi hjælper Danish Design Association med at træne offentlige og private aktører i CO-Creation ved brug af designmetoder og metoder til idé-udvikling og -forankring.

Nyt projekt

Vi glæder os til at hjælpe Serviceplatform med projektet “Innovation Express”, som går ud på at hjælpe til internationalisering af de danske virksomheder, som har specialiseret sig i at arbejde med service innovation.

Det handler om et internationaliseringsforløb for 20 mindre innovationsvirksomheder med undervisning i strategi, forretningsudvikling og internationalisering. INNOBA varetager projektledelse, markeds- og behovsanalyse, konceptudvikling, mv. i DK og Irland.

Nyt projekt

Vi hjælper med igangsættelse af et innovationsprojekt om en ny personløfter til plejepersonale.

INNOBA står for kvalitetssikring og forbedring af fondsansøgning for virksomheden Revac, der ønsker at igangsætte projektet og søger medfinansiering til test og tilpasning af en helt ny form for personløfter til ældre og handicappede.

Nyt projekt

Innovationsnetværket Livsstil – bolig og beklædning ønsker at inddrage partnere og netværksdeltagere i at idé-udvikle omkring fremtidige aktiviteter. INNOBA står derfor for planlægning og facilitering af kick-off for det kommende års aktiviteter i netværket.

Nyt projekt

Vi er nylig vendt tilbage fra en spændende heldagsworkshop i Kolding med en lang række førende forskere på design- og innovationsområdet. INNOBA var blevet bedt om at facilitere en dag, hvor Kolding Designskoles forskningsteam kunne brainstorme på, hvordan de skal arbejde strategisk med forskning de næste 2 år. Det glæder vi os til!

Nyt projekt

INNOBA hjalp sidste år Rigshospitalet og virksomheden Caretag med at søge fondsmidler til et projekt om sporing af kirurgiske instrumenter. En sporingsløsning vil bl.a. kunne spare tid på operationsafdelinger til optælling af instrumenter før og efter en operation samt på sterilcentraler, når instrumenterne skal autoklaveres (rengøres). Projektet har nu fået 2,6 mio. kr. ud af et samlet budget på 4,5 mio. kr. til at markedsteste en løsning på 4 af landets hospitaler. Vi er blevet bedt om at varetage brugerinddragelse og brugertests til efteråret. Det glæder vi os meget til!

Nyt projekt

Medarbejdere fra INNOBA bidrager på en fortrolig opgave for en oplevelsesinstitution i Danmark, der ønsker at udbygge sine aktiviteter, herunder tænke institutionens fremtid sammen med byudvikling og større fysiske rammer. Vi har set på markedssituationen, indtjeningspotentiale og forskellige strategiske tilgange til at møde brugernes og potentielle kunders behov.