Nyt projekt

Vi glæder os til at holde oplæg for økonomi- og indkøbschefer fra alle fem danske regioner i næste uge. Vores direktør Rikke Bastholm deler ud af vores erfaringer med at gennemføre innovationspartnerskaber som udbudsform. Udbudsformen gør det muligt at tænke indkøb og udvikling sammen i eet samlet udbud. Det bliver også lettere at gå sammen flere om fælles udviklingsprojekter. Der er masser af potentiale i udbudsformen, men den bruges endnu relativt sjældent i de danske regioner. Det er synd!

Nyt projekt

Danske Regioner har bedt INNOBA om at præsentere muligheder og de nyeste tendenser inden for OPI for de politiske regionsrådsmedlemmer. Vi glæder os til at diskutere OPI i sundhedssektoren med udvalgte for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde – og sætte spot på de politiske overvejelser og argumenter for OPI. Se mere om udvalget her.

Nyt projekt

Vi glæder os til at afholde seminar om offentlige-privat innovation og innovativt indkøb i Aarhus Kommune sammen med Lundgrens advokater. Kommunen har inviteret aktører på tværs af forvaltninger fra udviklingsafdelinger, indkøb, jura, mv. for at få en fælles forståelse af mulighederne i virksomhedssamarbejder. At nå i mål med OPI kræver at udvikling- og indkøb tænkes sammen i en helhed. Vi glæder os til en spændende dag sammen med dygtige mennesker, der vil lykkes med nytænkning i den offentlige sektor! Se mere info her.

Nyt projekt

Hvem arbejder med offentlige-privat innovation (OPI) i Danmark? Hvem gør noget, hvem mener noget, hvem har en mening og hvem får det til at ske? Vi er taget på opdagelsesrejse i det danske OPI felt. Resultatet skal bruges af Center for Offentlige Innovation i deres videre arbejde med at optimere og forbedre innovation i den offentlige sektor. Se mere her.

Nyt projekt

Hvordan har det nye EU udbudsdirektiv påvirket regionale tilgange til Offentlig-privat samarbejde om innovation (OPI), og på hvilken måde kan regionale klynger styrke OPI indsatser? I forbindelse med det europæiske interregionale projekt “Clusterix 2.0”, har Region Syddanmark bedt INNOBA foretage en kvalitativ analyse, for at indsamle viden om status og erfaring, for hvordan det nye udbuddirektiv fremmer Offentlig-privat innovation i Europa. Du kan læse mere om projektet her.

Nyt Projekt

Vi glæder os til at møde spændende offentlige medarbejdere, der er nysgerrige på offentlig-privat samarbejde om innovation. Som del af en kursusrække for medarbejdere i Aarhus Kommune, afholder vi mini-kursus i OPI. Vi glæder os til at dele viden om, hvad-hvorfor-hvordan OPI! Se mere om vore mini-kurser i offentlig-privat samarbejde om innovation her.

Nyt projekt

Vi har været på besøg hos Center for Offentlige Innovation (COI) for at afholde seminar om offentlig-privat innovationssamarbejde. COI arbejder med fremme af innovation i hele den offentlige sektor og skal bl.a. fremadrettet have fokus på samarbejdet med den private sektor. Derfor var INNOBA inviteret til at klæde COI temaet på med den nyeste viden om offentlig-privat innovation. Det var spændende diskussioner og et bud på en fremtidig strategi for COI’s OPI indsats. Se mere om COI her og om seminaret her.

Nyt projekt

Hvordan skal fremtidens plejehjem se ud?! Vi har hjulpet Københavns Kommune med at forberede en markedsdialog om fremtidens plejehjem. Fokus bliver på, hvordan man kan bruge et kommende byggeri af Danmarks største plejehjem til at teste velfærdsindsatser og velfærdsteknologi. Virksomheder, forskere og plejehjemsansvarlig skal diskutere, hvordan man kan måle effekter og lave tekniske løsninger, der sikrer dokumentation for nye initiativer og samtidig helt ny viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker.

Nyt projekt

De nordiske lande har været de første til at afprøve den nye europæiske udbudsform “Innovationspartnerskabsudbud” til indkøb og udvikling af fremtidens velfærdsløsninger. Vi har interviewet de virksomheder og offentlige organisationer, der har prøvet det. Der er masser af spændende erfaringer og gode råd! Se den samlede analyse her og få mere viden om baggrunden her. Analysen er udarbejdet for Erhvervsstyrelsen og Konkurrencestyrelsen, som har offentliggjort resultaterne i dag.

Nyt projekt

Vi tager til Odense til HK’s årskonference for at holde oplæg om OPI. Vi glæder os til at fortælle om, hvordan man kan arbejde med offentlige-privat innovation som HK medarbejder og til deltage i de mange andre spændende diskussioner om Fag og Fremtid. Sæt medarbejderne i spil! Se mere om konferencen her.